Uge 12

17/03 

• Jeg vil lære at teste og optimere brugerflader med fokus på brugervenlighed og brugeroplevelse. 
(arbejde med analyse af testresultater og planlægning af nye tests) 

• Jeg vil lære at samarbejde og kommunikere om projekter på tværs af forskellige afdelinger. 
(samarbejde med Mette og CRO-specialist omkring data og næste skridt) 

• Jeg vil lære at arbejde professionelt med opbygning og design af nye templates og skærmlayouts til webshops. 
(arbejde med nye forslag til CTA og tekstplacering) 

 

I dag stoppede testen, som har kørt over nogle uger. Jeg fik først tilsendt tal fra CRO-specialisten omkring konverteringsraten og AOV, som viste gode resultater på 3 ud af 4 markeder. 

Derefter begyndte jeg, i samarbejde med Mette, at planlægge de næste tests. Vi talte blandt andet om at samle CTA og tekst, og jeg begyndte at arbejde med placering og udformning af disse elementer. 

Til sidst på dagen fik vi også tilsendt CTR, som ikke var særligt gode. Det betyder, at vi i morgen skal tage en snak om, hvordan testene skal justeres på baggrund af de resultater. 

Det er spændende at arbejde med konkrete data som konverteringsrate og CTR, da det giver en tydelig forståelse af, hvad der fungerer i praksis. Når der er så mange brugere involveret i testen, føles resultaterne mere troværdige end i skoleprojekter. 

Samtidig er det også udfordrende, når resultaterne ikke er som forventet, som med den lave CTR. Det får mig til at tænke over, hvordan man skal arbejde videre med designet og justere løsningerne ud fra data i stedet for egne antagelser. 

 

19/03 

• Jeg vil lære at teste og optimere brugerflader med fokus på brugervenlighed og brugeroplevelse. 
(opsætning af A/B-test på pop-up og arbejde med timing) 

• Jeg vil lære at samarbejde og kommunikere om projekter på tværs af forskellige afdelinger. 
(samarbejde med Alberte og arbejde med dokumentation til flere teams) 

• Jeg vil lære at planlægge og strukturere et projekt, så alle delopgaver kan gennemføres inden for tidsrammen. 
(opdatering og strukturering af testsheet med overblik og resultater) 

 

Dagen i dag er gået stærkt, da jeg har været beskæftiget hele dagen med forskellige opgaver. 

Jeg fik besked på at opdatere testsheetet, som er det dokument, der giver overblik over de tests, der kører. Her tilføjede jeg de tests, der er live nu, samt resultaterne fra den seneste A/B-test, hvor jeg også lavede en kort sammenfatning af resultaterne. 

Derudover havde Alberte, som er storefront-ansvarlig, udfordringer med en pop-up, hvor teksten var svær at læse. Jeg fik derfor til opgave at designe en ny pop-up, som nu er gået live på alle platforme. I den forbindelse har vi opsat en A/B-test, hvor vi tester, hvornår pop-up’en skal vises – enten efter 5 sekunder eller 10 sekunder. 

 

Det var sjovt at arbejde med testmetoder i en ny sammenhæng, som en pop-up, og se hvordan A/B-tests også kan bruges her. Det gav mig en bedre forståelse for, hvordan små ændringer som timing kan påvirke brugeroplevelsen. 

Derudover var det lærerigt at arbejde med at opsætte og formulere resultater i testsheetet, så det er forståeligt for flere afdelinger. Det viser, hvor vigtigt det er at kunne formidle data klart, så det kan bruges i videre beslutningstagning. 

 

20/03 

• Jeg vil lære at arbejde professionelt med opbygning og design af nye templates og skærmlayouts til webshops. 
(design af pop-up og grafiske elementer i Photoshop) 

• Jeg vil lære at teste og optimere brugerflader med fokus på brugervenlighed og brugeroplevelse. 
(tilpasning af layout til forskellige sprog og systembegrænsninger) 

• Jeg vil lære at samarbejde og kommunikere om projekter på tværs af forskellige afdelinger. 
(dialog med Alberte, Mette og nyhedsbrevsansvarlig) 

 

I dag fik jeg endnu en pop-up-opgave, hvor jeg skulle lave en besked omkring en vare, som snart er på lager igen. Jeg lavede nogle udkast, og i dialog med Alberte og Mette fandt vi frem til den bedste løsning. 

Derefter brugte jeg systemet til at oversætte pop-up’en til flere forskellige sprog. Det tog forholdsvis lang tid, både fordi jeg skulle lære programmet bedre at kende, og fordi der var nogle begrænsninger – for eksempel at nogle ord fylder mere på andre sprog og stadig skal passe ind i samme layout. 

Derudover fik jeg også en opgave fra den nyhedsbrevsansvarlige, hvor jeg skulle arbejde i Photoshop med at beskære specifikke packs, da nogle af de eksisterende er udsolgt og derfor hurtigt skal skiftes ud. 

 

Det er spændende at arbejde med flere forskellige systemer og få en bredere forståelse for, hvordan de fungerer i praksis. Arbejdet med pop-up-systemet gav mig indsigt i, hvordan design også skal tilpasses tekniske begrænsninger, især når det gælder forskellige sprog. 

Samtidig viser det, hvor vigtigt det er at tænke fleksibelt i design, da samme løsning skal fungere på tværs af markeder og formater. 

 

Uge 13

23/03 

• Jeg vil lære at teste og optimere brugerflader med fokus på brugervenlighed og brugeroplevelse. 
(analyse af CTR og dokumentation af resultater) 

• Jeg vil lære at samarbejde og kommunikere om projekter på tværs af forskellige afdelinger. 
(arbejde med materiale, der skal bruges af andre teams) 

• Jeg vil lære at planlægge og strukturere et projekt, så alle delopgaver kan gennemføres inden for tidsrammen. 
(strukturering af assets og processer til nyhedsmails) 

  

Jeg startede dagen med at se på, hvordan pop-up’en havde klaret sig, og den havde performet rigtig godt med en høj CTR. Jeg satte mig derfor ind i dataen og fik det ind i et sheet, så resultaterne er dokumenteret og nemme at tilgå fremadrettet. 

Derudover brugte jeg tid på at færdiggøre de sidste opgaver til nyhedsmails. Det har været en længere proces at sætte sig ind i, hvordan det hele skal gøres korrekt – herunder hvor jeg finder de rigtige packs, hvordan de skal opstilles, hvordan de gemmes korrekt, og hvor de skal placeres, så andre kan finde og bruge dem. 

 

  

Det var motiverende at se så gode resultater på pop-up’en, da det giver en følelse af, at mit arbejde skaber reel værdi for virksomheden. Samtidig har arbejdet med nyhedsmails vist mig, hvor vigtigt det er at have styr på struktur og processer, så andre nemt kan overtage og bruge materialet. 

 

27/03 

Læringsmål der er arbejdet med: 

• Jeg vil lære at teste og optimere brugerflader med fokus på brugervenlighed og brugeroplevelse. 
(analyse af tidligere testdata og idéudvikling til nye tests) 

• Jeg vil lære at samarbejde og kommunikere om projekter på tværs af forskellige afdelinger. 
(mailkorrespondance med Yshay og dialog med Mette) 

• Jeg vil lære at planlægge og strukturere et projekt, så alle delopgaver kan gennemføres inden for tidsrammen. 
(håndtering af flere små opgaver og planlægning af kommende arbejde)  

I dag har været en dag med mange mindre opgaver. Jeg har blandt andet skrevet en del frem og tilbage med Yshay omkring nye tests og resultater. 

Derudover har jeg arbejdet med at kigge på data fra en tidligere test og analysere på, hvad resultaterne viser. 

Jeg har også fået en opgave omkring nye packs til nyhedsmails, samt fået nogle mindre opgaver af Mette til næste uge. Til sidst brugte jeg tid på at undersøge, hvad der kunne være relevant at teste fremadrettet. 

Jeg kan mærke, at jeg trives godt med mindre opgaver, da det gør det nemmere for mig at overskue processen og se en klar slutning på det, jeg laver. Det giver en følelse af fremdrift og motivation i løbet af dagen. 

Derudover er jeg ved at blive bedre til at analysere data og forstå, hvordan man gennem tal kan aflæse brugeradfærd. Det er spændende at se, hvordan data kan bruges til at træffe beslutninger og justere løsninger fremadrettet. 

 

Scroll to Top